Tove Styhm Sønderbæk

Den grund Du har i dåben lagt,
Dit stærke ja til svage,
bekræfter Du skal stå ved magt
i dag og alle dage.

Sådan står der i en af de salmer, vi skal synge til jeres konfirmation. Salmedigteren Johannes Johansen skrev den, mens han var præst på Thurø, fordi hans konfirmander foreslog, at han skulle skrive en konfirmationssalme, de kunne synge til deres fest i kirken.
Det allervigtigste i salmen er vers 5, for her bliver I mindet om, at det er Gud, der er fundamentet under jeres liv. Konfirmationen er en bekræftelse af dåben, men hvem er det, der bekræfter, at dåben skal stå ved magt? I siger jeres fælles ja. Jeres ja kan bare ikke stå alene. I må have Guds ja med jer som den vigtigste halvdel. Det første officielle møde mellem Gud og mennesker sker ved dåben. Her lyder ordene, hvor den stærkeste siger ja til det lille menneskebarn, og Han fortryder aldrig sine løfter. Vi mennesker kan løbe fra vores løfter. Vores tro kan være stærk eller svag, og indimellem kan den være helt forsvundet, men det gør ingenting, hvis blot Gud bliver ved med at tro på os, og det gør Han.

I kender ikke jeres fremtid. I aner ikke, hvordan alting ser ud, når I bliver voksne og skal hjemmefra for at prøve jeres vinger af. Men I skal huske, at jeres Himmelske Fader tror på jer, hvad der end sker. Hans ja står ved magt i dag og alle dage.

Tak for nogle hyggelige timer.

Kærlig hilsen fra Tove

Et panel forsvarer islams kvinderettigheder ved et arrangement på Imam Ali Center. Det kunne man læse i Kristeligt Dagblad den 27. juni. Men tror de virkelig, at veloplyste danske kvinder falder for det?! Der er jo ingen kvinderettigheder! Kvinder bliver låst fast af love og regler, der er opfundet af dybt konservative og forstokkede mænd.
.
For lidt mere end 30 år siden skrev jeg en universitetsopgave med titel: ”Kvindens stilling i senjødedommen og i evangelierne”. Mens jeg forberedte mig, gjorde det ondt at læse om, hvordan piger og kvinder var stillet på Jesu tid. Jødiske piger var først deres fars ejendom og senere deres mands ejendom. En søster arvede mindre end en bror, og kvinder var ikke anerkendt som vidner. Der skulle mindst 2 kvinder til, før et vidneudsagn kunne betragtes som troværdigt og gyldigt. Jesus så fuldstændig anderledes på kvinder. Han talte med dem. Han gav sig endda i venskabelig religiøs diskussion med dem, og det var en kvinde, der modtog opstandelsesbudskabet af Herrens egen mund og fulgte befalingen om at bære det tilbage til discipelflokken. Det var uhørt. Det var nærmest revolutionerende. Her 2000 år efter har jødedommen et helt andet syn på kvinder end dengang. Kvinder bærer de samme byrder og har de samme rettigheder. Det har en stor del af kvinder i muslimske lande til gengæld ikke. Der var alt for meget, jeg kunne genkende fra jødedommen på Jesu tid, da jeg læste om panelets holdninger. Kvinder kan f.eks. ikke være vidner, hævdes det, fordi kvinder er styret af deres følelser. Jamen, hvad er der i vejen med de følelser, der måske mest hører til de kvindelige værdier? Er det ikke bedre at tænke med hjerte og følelser end med iskold fornuft?
.
Piger, find jer ikke i at blive undertrykt og ringeagtet, heller ikke I piger fra Herning, som måtte opleve i en sårbarbar eksamenssituation, at en censor ikke ville give jer hånden. Den censor burde omgående fyres fra censorkorpset, men i stedet for bliver der lagt låg på sagen.  Hvor er de gamle feminister henne, tænker jeg hver gang jeg hører om den slags. Selv om jeg aldrig selv har været feminist, forstår jeg ikke den slående tavshed i denne og andre lignende sager. Skal vi bare bøje nakken og lade være med at protestere for pænhedens skyld? Nej, vi skal ikke, uanset om vi bliver kaldt racister eller ej. Et fanatisk mindretal skal ikke diktere flertallets holdning på grund af nogle ældgamle, uhyrlige bestemmelser. Sådan skal det ikke være i Danmark. Det, vi har vundet, skal ikke sættes over styr. Vi skal kæmpe for alle kvinders ligeværd. Danske kvinder og piger, lad jer ikke føre bag lyset af islams forblommede indpakninger. Husk Ham, der altid var på de svages side og ikke ville finde sig i, at kvinder og børn blev jaget væk. ”Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde, for alle er I én i Kristus Jesus”, som der stod i den tidligere oversættelse af galaterbrevet 3,28.
.
De ord bør være gældende i et gammelt kristent land, hvor vi skal holde fast ved, at alle mennesker er Guds ligeværdige skabninger.

Gik du forgæves til din lokale sognekirke 2. pinsedag ?
– så var det fordi præsten var rykket udensogns – til amfi-scenen i Bregninge

Kirkebøssen gik også rundt og der blev indsamlet 1.840 kr.  til Folkekirkens Nødhjælp – en god gave til et godt formål.

Kulturforening Amfi Vestsjælland havde åbne kiosken så man kunne købe vand, kaffe og pølser og mange “kirkegængere” havde taget picnic-kurven med for at nyde frokost i det grønne efter gudstjenesten.

Bregninge-Bjergsted-Alleshave menighedsråd ejer
området hvor amfi-scenen er anlagt. Menighedsrådet har
desuden ydet afgørende økonomisk støtte, som har gjort
det muligt at realisere planerne om et Amfi Vestsjælland.
Amfi-scenen blev indviet i 2010.

Sæby Kirke, den 27. april 2014 kl. 10.30

Buerup Kirke, den 11. maj 2014 kl. 10.30

Tak til alle fremmødte, for den store opbakning.

“30 kg kartofler – må vi få et bud”

fotos: Jens Andersen

Det blev en vellykket tur. Første stop var Københavns Domkirke. Det var den samme guide som sidste år. Hun har selv 3 teenagebørn, så hun er god til at have med den aldersgruppe at gøre. Hun fortæller om Thorvaldsens Kristus-figur og om døbefonten, der er formet som en muslingeskal og bæres af en engel. Det var den, der måtte flyttes til side ved Marys og Frederiks bryllup for at få plads til Marys lange slæb. Det er også en oplevelse at se ruinerne af den gamle kirke fra 1300-tallet og resterne af de fine gamle gravsten. Men højdepunktet for konfirmanderne er at komme op i tårnet og kigge ud over de mange spir og tage. Der er en fantastisk udsigt.

 
Madpakkerne blev spist ved Langelinje, og næste stop var Mindelunden i Ryvangen, hvor størstedelen af de henrettede modstandsfolk ligger begravet. På det tidspunkt var enkelte af konfirmanderne ved at være trætte. De var parate til at tage direkte i Tivoli. Men det var sådan en fin guide i Mindelunden. Han var en virkelig god fortæller. Han kunne så mange historier om modstandskampen. Han havde kendt flere af modstandsfolkene, og han kunne bl.a. vise, hvor ”Flammen” og ”Citronen” lå begravet. Det gjorde indtryk på flokken. Der blev hurtigt stille, mens han fortalte.

 
Sidste stop var Tivoli. Vejret var heldigvis med os. Vi slap for regnvejr. Der var solskin det meste af tiden, og konfirmanderne fik nogle dejlige timer på egen hånd.
Turen blev overstået uden uheld, og vi glæder os allerede til næste år.

Tove Styhm / 13.06.2012