 |
Uanset hvor meget vi holder af julen, er det påsken, der er kirkens største højtid, for i påsken viser Guds herlighed sig i al sin kraft. Vi hører i evangelierne, at ondskabens kræfter rotter sig sammen. De vil Jesus til livs. Han er blevet for farlig. Han har for mange tilhængere. Jesus bliver også arresteret i Getsemane Have skærtorsdag aften, og langfredag bliver Han korsfæstet. Korsfæstelse var de romerske magthaveres henrettelsesmetode. Det ligner det værste barbari, når vi ser det, f.eks. i filmen om slaveoprøreren ”Spartacus”, og det må have været en frygtelig måde at dø på. |
||||
| Men Jesus er Guds kærlighed i menneskeskikkelse. Klippegraven, hvor Han bliver lagt, kan ikke holde Ham fanget. Han står op af graven påskemorgen sammen med påskesolens lys. Påskemorgen svarer Han til det navn, Han fik i julen. Han var virkelig solopgangen fra det høje. Kærligheden var og er stærkere end døden. Jesus er gået forud for os, og Han har lovet at sætte en plads af til os i sin Himmelske Faders Hus.Det er vores håb, når vi sidder ved en kiste, at der vil blive taget vare på vores døde, og at livet er evigt hos Gud. Vi må stole på, at der er noget godt i vente. Vi må turde tro på, at glæden engang vil overvinde sorgen. Vi er ikke blot tilfældige eksistenser. Nej, vi er skabninger, villet af Ham. Derfor må vi klynge os til forvisningen om, at vi falder i den Almægtiges levende hænder, når vores tid kommer.
Tove Styhm Sønderbæk |
|||||
|
|
||||
| Se Tove Styhms tidligere indlæg: | ||||
| En sommer rig på nåde, maj 2012 | ||||
| Et glædeligt budskab, november 2012 | ||||
| Den Stærkestes ja, april 2013 | ||||