Mogens 150px
Sognepræst
Mogens Bennedsgaard Hagen
Sorøvej 2, Sæby
4270 Høng
Telefon: 5885 2741 eller e-mail:
praesten@tissoepastorat.dk

Pinsedag 2019 i Buerup

Det er en festlig dag i Buerup af flere årsager.

Det er Pinsedag, og i dag fejrer vi, at Guds ånd – Helligånden – Talsmanden er kommet over os – sådan som vi ser på Kristians tredje billede her over døbefonten – og når vi i dag mærker solen skinne ned på os gennem skydækket og mærker sommervinden ruske i os, så er det Gud, der kalder os til dåd. Han minder os om, at Han er til stede i vores liv, Han varmer og nærer os og Han fortæller os i dag, at nu skal vi gå ud i verden i Hans tjeneste. Vi skal forkynde, og vi skal sprede kærlighed og varme. Vi skal tale til dem, vi møder på vores vej på en måde, så de forstår det.

I denne skønne pinseweekend fejrer vi Musikfestival her i Buerup, sådan som det har været en god tradition gennem flere år. Men som noget nyt klinger kirkens pinsetoner i år officielt med i festivalens program, og vi er glade for at kunne invitere jer alle til brunch på festivalpladsen efter gudstjenesten.

Endelig er det også en ekstra festlig dag af en helt særlig grund. I dag har vi besøg af en flok unge mennesker, der blev konfirmeret her i kirken for 50 år siden.

Jeg har lige kigget i kirkebogen, og den 20. april 1969 konfirmerede Holger Hansen 11 drenge og 7 piger her i kirken.

Det var lige i overgangen mellem 60-erne og 70-erne, krigen i Vietnam var i fuld gang og studenterne var klar til at gøre oprør. Men – uden at vide det – jeg gætter på, at der stadig væk i ’69 var langt til Paris og måske endda også til København. Jeres forældre passede det daglige arbejde rundt omkring på gårdene og hvor de ellers arbejdede. I passede jeres skolegang, gik til præst, oplevede de første uskyldige forelskelser og måske havde I en rejsegrammofon og kunne høre de nyeste singler med Cliff eller Beatles. Eller I lå under dynen, som Flemming Bamse Jørgensen har sunget om, og lyttede i smug til Radio Luxembourg.

I jeres travle teenageliv var I på vej – på vej ud i verden – på vej ud i det liv, der skulle blive jeres. På vej mod uddannelse og job, måske på vej mod ægtefælle, familie og velstand. For de fleste af jer på vej væk fra Buerup.

Jeg ved ikke, hvordan Holger Hansen arrangerede jeres konfirmationsgudstjeneste. Men måske har I sunget den salme, som vi skal synge om lidt efter nadveren: Du som vejen er og livet.

Et par verselinjer lyder: Giv, at dig vi følger efter, nær de små, de svage kræfter, bøj vor vilje, smelt vor trods! Man fornemmer, at Christian Richardt, der skrev salmen i 1885 har kæmpet med en flok konfirmander eller med andre unge. I hvert fald ved vi, der har haft unge på nært hold, at der kan være rigeligt med vilje at bøje og trods at smelte.

Men vi ved også, at de unge vil livet – på endnu lidt usikre ben vil de erobre verden – ligesom i dengang i ’69 og ’79 var klar til at bide livet i låret og gøre 60-erne til 70-erne og 70-erne til 80-erne.

Gennem de seneste måneder har vi bevæget os fra Påske over Kristi Himmelfart til Pinse.

Disciplene og andre af Jesu nærmeste har været vidne til dramatiske umiddelbart uforståelige begivenheder. Mødet med det guddommelige er blevet hjulpet på vej af engle og mænd i hvide kælder, og en rød tråd gennem fortællingerne er, at vidnerne hele tiden får at vide, at de er for langsomme og at de er det forkerte sted.

»Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?” »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere?”

Hele tiden har pointen været, at der knapt nok var tid til at fordøje de dramatiske begivenheder – vi skal videre, ud i verden.

Og I dag bliver vi så endelig klædt på til opgaven – Guds ånd kommer over os, vi får sprog og mulighed til at gå ud i verden og berette om det mægtige, vi har oplevet.

I guldkonfirmander har nu i mange år været på vej. I er forhåbentligt kommet til rette med jeres liv, og I har helt sikkert gjort en forskel for mange andre mennesker og for Guds skaberværk bredt anskuet.

Det er pinsens budskab til os. Med Gud i ryggen skal vi gå ud i verden og med evner og kræfter, vi nu en gang er blevet udstyret med, skal vi møde verden. Det lykkes ikke altid, og nogen gange er det som om ingenting vil lykkes. Men vi kender også de gyldne øjeblikke, hvor vi tænker: Her blev verden en lille smule bedre, og det er dem, vi skal stræbe efter.

Så lad os da – med Jesu ord – rejse os og gå herfra!

Glædelig Pinse!

 

webmaster@tissoepastorat.dk

© www.kirkecom.dk