Archive for the ‘Ikke kategoriseret’ Category

Kirke på landet

Fra ”Sammen” juni 2016 – Samvirkende Menighedsplejers magasin

 

Kirke på landet

– en kilde til håb

Af generalsekretær Kirsten R. Laursen

Det er glædeligt at opleve, at befolkningen i mange landområder i stigende grad kæmper imod den tendens, der er til at udtrykke sig opgivende om mulighederne ved at være bosat på landet. Der sker en affolkning af de landområder, der ligger i afstand af større byer og hovedfærdselsårer, og landsbyerne begynder nogle steder at få et præg af forladthed og forfald. For at vende den udvikling er der al mulig grund til at kæmpe mod den pessimisme, der gør sig gældende. Der er først og fremmest behov for at skabe flere relationer mellem de beboere, der bor på landet. Selv om de fleste er pendlere og bruger tid på at køre til og fra arbejde – eller skole, så er det meget vigtigt at fastholde glæden ved at bo sammen. Desværre er mange af samlingsstederne væk, eller de er meget truede, såsom forretninger, skoler og forsamlingshusene. Der skal kæmpes for at bevare det, der er der endnu – eller erstatte det tabte med noget andet. Her har kirken en central rolle. Kirkens eksistens på landet er også truet mange steder. Sogne lægges sammen, præstestillinger spares væk, og kirkegårde passes i samdrift mange steder. Men en middelalderkirke er ikke lige til at rive ned, og en kirkegård er ikke lige til at nedlægge, så kirken har en chance for at bestå på landet – selv om vilkårene bliver mere og mere vanskelige. Hvad en kirke kan bidrage med til glæde i et landsbysamfund? Man skal være opmærksom på at bruge kirke, kirkegård og sognelokaler så kreativt som muligt. Det skal ske i fuld respekt for traditionen. Det skal være attraktivt at komme til gudstjeneste og andre kirkelig-kulturelle begivenheder i kirken. Kirken skal åbne sig ud mod det omgivende samfund og være det samlingssted, det er bestemt til at være. Det kræver kreative menighedsråd, præster og andre ansatte. Sognelokalerne skal åbnes også til folkelige formål, så at sognets beboere får glæde af dette samlingssted i byen. Eller sognelokaler og forsamlingshuset skal være et og samme sted, sådan som dygtige og økonomisk bevidste menighedsråd visse steder får det gennemført sammen med andre ildsjæle på stedet. Kirken er ikke alene en bygning, men også en menighed af levende sten. Denne menighed skal være en levende organisme, der hele tiden arbejder på at skabe fællesskab i lokalsamfundet. Her gælder det om at være åben over for at komme i dialog med andre aktører, der også vil skabe fællesskaber. Her kan nævnes kommunens lokale aktører, lokalråd og forskellige lokale foreninger. Krisetider gennemleves bedst ved at gå i fællesskab med hinanden. I Samvirkende Menighedsplejers sammenhæng er det naturligt at nævne, at menigheden på landet også skal være en diakonal menighed. Her er der sociale problemer ligesom i byerne, og mennesker ældes og lever med sorg og savn. Her skal menigheden forstå sin forpligtelse til at skabe liv og vækst ved at gå ud og finde dem, der trænger til at være med i et fællesskab. Her vil det være oplagt at få et samarbejde med kommunerne, der i disse år er blevet åbne over for et udvidet samarbejde med frivillige fra civilsamfundet, om at hjælpe mennesker, der har det svært. Kirke på landet – en kilde til håb 7 Der bor fattige børnefamilier på landet. Her bor også førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der lever uden for det pulserende arbejdsliv. Her bor ældre, der er ramt af sorg og ensomhed. Der er de samme problemer som i byerne, men man må på landet finde særlige måder at løse dem på. Her er stikordene især kirkens bygninger, som skal bruges noget mere, og menigheden, der som et hus af levende sten skal være parat til at skabe gode fællesskaber og inddrage de udsatte grupper. Andre stikord er mobilitet og utraditionelle løsninger, hvor både menigheden og lokalsamfundet bryder gensidige fordomme ned. Lad mig til sidst nævne kirkegårdene. Den danske kirkegårdskultur er helt unik med de smukke små haver, hvor de døde hviler. En kirkegård er et kulturelt mindesmærke om et steds historie og de mennesker, der satte deres præg på historien. Hvorfor ikke arbejde på at fremme, at kirkegårdene er et sted for vemodets glæde i stedet for at lade døden råde? Vi tror dog på, at der er en verden ud over dette liv, og at livet er større end døden. Hvorfor ikke arbejde på at hjælpe et ældre menneske med at komme ud til graven og besøge sin kære afdøde, hvis det kniber med selv at komme dertil? Hvorfor ikke arrangere fælles ture på kirkegården, hvor afdøde personer erindres sammen med stedets historie? Hvorfor ikke lade konfirmander og minikonfirmander besøge kirkegården og her fortælle dem om havens symboler på, at livet sejrer over døden? Landsbykirkerne og kirkegårdene er smukke kirkelige og kulturelle mindesmærker om mange århundreders liv på stedet. Det liv skal leves videre. Håbet må råde. Kirken har her som alle steder en forpligtelse til at være et inkluderende fællesskab.

Høstfest i Tissø Pastorat

Posted on:

Menighedsrådene i Sæby, Hallenslev og Buerup vil gerne invitere alle til høstgudstjeneste og høstfest i præstegårdshaven i Sæby.

Vi begynder kl. 10.30, hvor vi fejrer høstgudstjeneste under trækronerne. Sognepræst Mogens B. Hagen leder gudstjenesten, hvor vi takker for årets høst. Lokale kræfter vil akkompagnere salmesangen, og vi håber at spejderne vil hjælpe os med at bygge et alter. Bliver vejret meget dårligt, rykker vi indendørs.

Efter gudstjenesten er der fest. Med præstegårdshaven er det lidt som med Pippis have omkring Villa Villekulla. Man ved aldrig helt, hvad man kan finde. Det er sæson for sodavand, og måske bærer sodavandstræet frugt? Der er også et meget hemmeligt hult træ, hvori der gemmer sig hemmelige ting. Og en stor græsplæne, hvor man kan slå kraftspring og kolbøtter. Men desværre hverken hest eller abe.

Vi sætter en grill op, og der vil være mulighed for at grille pølser, og hvis æblerne er modne, skal vi have æblekage.

Kom og vær med – det bliver en festlig dag i Tissø Pastorat.

 

Praktisk:

Parkering: Indkørsel gennem porten Sæbyvej 42.

Påklædning: Tjek vejrudsigten og tag praktisk tøj på. Vi er ude så meget som muligt. Vi vil rejse et havetelt, hvor der vil være mulighed for at stå i læ.

 

Sognepræst Mogens B. Hagen og menighedsrådene i Tissø Pastorat

Konfirmation 2016

 

konfirmander-buerup-20150501Konfirmation i Buerup kirke, 1. maj 2016                                                              foto: Viggo K. Pedersen

Ny præst ansat

Ny præst ved Sæby, Hallenslev og Buerup kirker

mogens

Det er nu besluttet, at det bliver sognepræst Mogens Bennedsgaard Hagen, som skal efterfølge Tove Styhm, som af helbredsmæssige årsager stoppede ved årsskiftet.

Mogens Bennedsgaard Hagen, som fylder 48 den 3. maj, er vokset op midt i det jydske, og er en erfaren præst. Han startede sin præstegerning i 1997. Først blev det 6 år i et nordjysk købstadssogn, derefter 12 år ved Frederiksholm Kirke i Sydhavn Sogn – et sogn med 18.000 indbyggere, tre præster, en folkekirkemedlemsprocent på 53 og i snit en fødsel om dagen.

 

Nu er han ved at pakke sit gamle præsteliv ned for at gøre klar til et nyt og helt anderledes i landlige omgivelser ved Tissøs bred.

Mogens er gift med Susanne, der er læge og de har Lise, der er 17 snart 18. Og så har de Svinto, en border terrier på 9 år, der helt sikkert fortsat vil holde præstegårdshaven kattefri, og som er en meget social og venlig hund, der elsker at møde nye mennesker – ligesom sin ”far”.

Den nye præst har allerede gjort sig mange tanker om, hvordan det vil være at være præst i Tissø Pastorat og han har flere ideer, som han gerne vil prøve af sammen med menigheden.

”Jeg kommer med et ydmygt sind. I snart 1000 år er sognenes indbyggere kommet til kirkerne for at fejre gudstjeneste, kommet med deres nyfødte, kommet med deres døde. Det skal man have respekt for – og sammen med jer vil jeg gerne arbejde for, at det fortsat vil være rart, trygt og godt at samles i de tre smukke kirker: Sæby, Hallenslev og Buerup, og hvor menigheden ellers samles” – siger Mogens B. Hagen.

 

Mogens Bennedsgaard Hagen indsættes som præst den 1. maj:

Kl.   9.00 i Hallenslev kirke
Kl. 10.30 i Sæby kirke
Kl. 14.00 i Buerup kirke

vkp/20.04.2016

Konfirmation 2014

Konfirmation i Buerup Kirke, 11. maj 2014
 
 foto: Viggo K. Pedersen

 

Digital selvbetjening

Hvis du/I har en computer er det bedste råd at gå ind på siden www.borger.dk
Her er en fantastik god og udførlig vejledning.
Den 1. februar 2014 trådte loven om obligatorisk digital selvbetjening i kraft
Det betyder, at en anmeldelse om navneændring ved vielse, navneændring, navngivning og anmeldelse om faderskab (ansvars & omsorgserklæring), som udgangspunkt skal afgives gennem digital selvbetjening ved hjælp af NemID på www.borger.dk
Omsorgs- og ansvarserklæring:

Hvis I får et barn, ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I indgive en omsorgs- og ansvarserklæring til præsten eller kordegnen i det sogn, hvor i bor.Gå ind på www.borger.dk  tast faderskab og følg vejledningen. 

N.B. Husk at: Omsorgs- og ansvarserklæringen skal indgives inden 14 dage efter barnets fødsel.

Hvis der går over 14 dage, kan præsten eller kordegnen ikke behandle sagen. Sagen vil så blive videresendt til Statsforvaltningen.

Men Statsforvaltningen arbejder desværre ikke så hurtigt, som vi gør i kirkerne. Det kan vare et par måneder, før den fælles forældremyndighed er på plads, og det er et problem, hvis barnet skal døbes eller navngives og have sin fars navn.

Derfor er rådet, at I går vejen over præsten eller kordegnen i det sogn, hvor I bor. Vi skal betjene jer, uanset om I er medlemmer eller ej. og det gør vi gerne, for det er vores arbejde.

 

Navneændring:

Gå ind på www.borger.dk og følg vejledningen.Fra 1. januar 2014 koster det et gebyr på 500 kroner at skifte navn. 

Navneændring på bryllupsdagen:

Gå ind på www.borger.dk og følg vejledningen.

Navneændring på bryllupsdagen er gratis, hvis brudeparret vælger at få fælles efternavn efter vielsen.

Uanset om I skal vies i kirken eller på rådhuset, er det præsten eller kordegnen, der ordner navneændringen og sender den videre til rette myndigheder.

Konfirmandundervisningen


Nyt om konfirmandundervisningen efteråret 2014


Elever fra Sæby-Hallenslev Friskole 

Efter aftale med skolen fortsætter vi som hidtil i konfirmandlokalet i Sæby, så undervisningen begynder: Tirsdag den 16. september kl. 8.00.

Elever fra Høng Skole 

Høng Skole vil ikke længere afgive eleverne i skoletiden, så efter aftale med skolen bliver konfirmandundervisningen lagt: Tirsdag kl. 14.00.Der afgår en bus fra Høng mod Sæby kl. 13.55.

Konfirmandindskrivning 

Vi 4 præster fra den gamle Høng Kommune har aftalt at holde en fælles konfirmandindskrivning før sommerferien, fordi det er uafklaret, hvordan konfirmanderne skal fordeles.Alle konfirmander vil ikke kunne gå til undervisning i Finderup. Erfaringerne fra det forløbne år viser, at konfirmandholdene bliver for store. Der er ikke plads i undervisningslokalerne og slet ikke i Finderup Kirke på konfirmationsdagen. Konfirmander, der bor i Høng, vil have førsteret til at gå til konfirmandundervisning i Finderup. Resten af konfirmanderne skal gå til undervisning i det sogn, hvor de bor.

 

I vil få brev om, hvornår der bliver holdt en fælles indskrivning, og ved indskrivningen vil I få meddelelse om, hvilken dato undervisningen starter.

 

Betlehemsbilleder

Ved juleafslutning med Sæby-Hallenslev Friskole, kom Tove Styhm til at nævne, at vi manglede noget om Jesu fødsel.
Senere ringede lærer Pia Bilenberg, og fortalte at hendes 3. klasse gerne ville lave nogle billeder om Betlehems-fortællingen.

Resultatet blev 5 flotte og farvestrålende billeder med Maria og Josef, barnet i krybben, får og kameler, engle og stjerner, som er nu hængt op og kan ses i Sæby Kirke.

foto: Ellen Margrethe Jehg

Julens barn har Himlen med

Tove Styhm Sønderbæk

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Julen er for mig den største højtid, fordi det var i julen, det hele begyndte.
Evangeliet om Jesus Kristus når sit klimaks til påske, men uden jul ville der ikke være nogen påske. Lys og gran og nisser er såmænd hyggeligt nok, hvis det ikke tager overhånd. Men julens afgørende budskab er, at Guds egen Søn blev kød og blod på vores jord.
Jeg tror på, at det har en betydning for moderne mennesker, ellers ville de ikke strømme i kirke juleaften overalt i landet. Der er brug for en pause i hverdagens stress og jag. Der er en længsel efter en dybde, som kun kan findes i kirkens rum, og juleaften er det tilladt at gå i kirke uden at risikere, at ens omgivelser rynker på næsen.

I kirken vil vi allerhelst synge de julesalmer, vi har kendt, fra vi var børn, men der findes også mange gode sange i juletiden, både gamle og nye.
Julen varer jo egentlig fra juledags morgen til hellig tre konger. Den opfattelse kan vi bare ikke komme igennem med mere.  Juletiden i vore dage er tiden fra 1. december til juleaften. Sådan vil forretningerne have det, ellers sælger de ikke nok, og sådan er det blevet. Vi kan lige så godt overgive os og få del i hyggen.En af de sange, vi hører op mod jul, er oprindelig norsk. Derfor er den først blevet sunget af Oslo Gospel Choir. Den norske tekst er skrevet af præsten og salmedigteren Eivind Skeie. Melodien er iørefaldende, og teksten er smuk, så selvfølgelig er den dukket op i en dansk udgave for nogle få år siden. Det er bl.a. Stig Rossen og Simone, der har indsunget den, og den dukker med garanti op til jul igen i år:

Nu i den hellige time
står vi i stjerneskær
og hører klokkerne kime
for nu er julen her.

Omkvæd:
Englene synger højt i kor
synger om fred på vor jord
Verden var aldrig helt forladt
en stjerne skinner i nat

En nyfødt kærlighed sover
nu er Guds Himmel nær
vor lange vandring er ovre
stjernen er standset her
Englene synger …

Se, Himlen ligger og hviler
på jordens gule strå.
Vi står ved krybben og smiler
for vi er fremme nu
Englene synger …

Her kan vi drømme om den fred
som vi skal eje engang
for dette barn har Himlen med
og jorden fyldes med sang
Englene synger …

(Eivind Skeie/Tore W. Aas)

 

 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
At leve med sine døde, november 2013
Islams mangel på kvinderettigheder, juli 2013
En sommer rig på nåde, maj 2012
Et glædeligt budskab, november 2012
Den Stærkestes ja, april 2013
Påsketanker, marts 2013
Kirkelige vielser i eller uden for kirkens rum, august 2013

At leve med sine døde

af sognepræst Tove Styhm Sønderbæk

Til Alle helgens gudstjenesten er det skik, at vi læser navnene op på de døde i vores sogne i årets løb.
Vi har gudskelov kun haft ganske få dødsfald i år. Men Alle helgens søndag er jo en dag, hvor vi alle sammen mindes dem, vi har mistet i årets løb. Vi tænker på dem med varme og kærlighed, og vi takker, fordi vi har haft dem iblandt os.

Engang var holdningen, at vi mennesker hurtigst muligt skulle videre, hvis vi havde mistet en af vores nærmeste. Tøjet skulle fjernes fra klædeskabet, og det kunne være en god ide at flytte væk fra det fælles hjem. Vi skulle ikke fortabe os i minderne. Vi måtte ikke glemme de levende for de døde.
I dag blæser der heldigvis anderledes vinde. Det er godt, for det er jo unaturligt at kappe båndene til en stor del af ens fortid. Det skal vi ikke. Hjertebåndene skal have lov til at bestå. Vi bærer de døde med os. Vi gemmer dem i vores hjerter, og det er, som det skal være.

”Der er hjertebånd, der ikke kan briste” skriver sognepræst Lise Trap i sin bog: ”Hjertebånd − at leve med sine døde”.

Man kan altså bære den døde med sig, og man kan holde fast ved den dødes betydning, samtidig med at man lever i verden med de levende.  Det har mange sørgende vidst. Nu er det blevet lettere at sige det højt, fordi teoretikerne er nået frem til det samme.

De døde gjorde netop vores liv til vores liv og var med til at gøre os til dem, vi er. De fik os til at høre til i livet – hér, hvor vi stadig er. Ligesom da de levede, er de en del af os. ”Vi lever med dem, vi elsker, og det gør vi, hvad enten de er døde eller levende”, kan vi læse i hendes bog, og den kan absolut anbefales til sørgende.

 


 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
Islams mangel på kvinderettigheder, juli 2013
 En sommer rig på nåde, maj 2012
 Et glædeligt budskab, november 2012
 Den Stærkestes ja, april 2013
 Påsketanker, marts 2013
Kirkelige vielser i eller uden for kirkens rum, august 2013

webmaster@tissoepastorat.dk

© www.kirkecom.dk