Archive for juli, 2013

Påsketanker

Uanset hvor meget vi holder af julen, er det påsken, der er kirkens største højtid, for i påsken viser Guds herlighed sig i al sin kraft. Vi hører i evangelierne, at ondskabens kræfter rotter sig sammen. De vil Jesus til livs. Han er blevet for farlig. Han har for mange tilhængere. Jesus bliver også arresteret i Getsemane Have skærtorsdag aften, og langfredag bliver Han korsfæstet. Korsfæstelse var de romerske magthaveres henrettelsesmetode. Det ligner det værste barbari, når vi ser det, f.eks. i filmen om slaveoprøreren ”Spartacus”, og det må have været en frygtelig måde at dø på.
Men Jesus er Guds kærlighed i menneskeskikkelse. Klippegraven, hvor Han bliver lagt, kan ikke holde Ham fanget. Han står op af graven påskemorgen sammen med påskesolens lys. Påskemorgen svarer Han til det navn, Han fik i julen. Han var virkelig solopgangen fra det høje. Kærligheden var og er stærkere end døden. Jesus er gået forud for os, og Han har lovet at sætte en plads af til os i sin Himmelske Faders Hus.Det er vores håb, når vi sidder ved en kiste, at der vil blive taget vare på vores døde, og at livet er evigt hos Gud. Vi må stole på, at der er noget godt i vente. Vi må turde tro på, at glæden engang vil overvinde sorgen. Vi er ikke blot tilfældige eksistenser. Nej, vi er skabninger, villet af Ham. Derfor må vi klynge os til forvisningen om, at vi falder i den Almægtiges levende hænder, når vores tid kommer.

Tove Styhm Sønderbæk


 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
 En sommer rig på nåde, maj 2012
 Et glædeligt budskab, november 2012
 Den Stærkestes ja, april 2013

Den Stærkestes ja

En hilsen til årets konfirmander

 

Den grund Du har i dåben lagt,
Dit stærke ja til svage,
bekræfter Du skal stå ved magt
i dag og alle dage.

Sådan står der i en af de salmer, vi skal synge til jeres konfirmation. Salmedigteren Johannes Johansen skrev den, mens han var præst på Thurø, fordi hans konfirmander foreslog, at han skulle skrive en konfirmationssalme, de kunne synge til deres fest i kirken.
Det allervigtigste i salmen er vers 5, for her bliver I mindet om, at det er Gud, der er fundamentet under jeres liv. Konfirmationen er en bekræftelse af dåben, men hvem er det, der bekræfter, at dåben skal stå ved magt? I siger jeres fælles ja. Jeres ja kan bare ikke stå alene. I må have Guds ja med jer som den vigtigste halvdel. Det første officielle møde mellem Gud og mennesker sker ved dåben. Her lyder ordene, hvor den stærkeste siger ja til det lille menneskebarn, og Han fortryder aldrig sine løfter. Vi mennesker kan løbe fra vores løfter. Vores tro kan være stærk eller svag, og indimellem kan den være helt forsvundet, men det gør ingenting, hvis blot Gud bliver ved med at tro på os, og det gør Han.

I kender ikke jeres fremtid. I aner ikke, hvordan alting ser ud, når I bliver voksne og skal hjemmefra for at prøve jeres vinger af. Men I skal huske, at jeres Himmelske Fader tror på jer, hvad der end sker. Hans ja står ved magt i dag og alle dage.

Tak for nogle hyggelige timer.

Kærlig hilsen fra Tove


 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
 En sommer rig på nåde, maj 2012
 Et glædeligt budskab, november 2012

En sommer rig på nåde

af sognepræst Tove Styhm – maj 2012
.
En af de store personligheder faldt væk i februar måned i år: Tidligere biskop i Helsingør Johannes Johansen, som også var en gudsbenådet salmedigter. Der er som regel dybde i det, han har skrevet. Ligesom Grundtvig har han både glæden og smerten med i sine salmer. Johannes Johansen sagde om sig selv, at han ikke hørte til de lyse digtere, alligevel er det nok sådan, vi mest vil huske ham. Tit kaldte han sig blot for en ydmyg skribler, men det yder ham nu ikke retfærdighed. Med tiden er vi kommet til at sætte pris på hans salmer, som f.eks. ”Du, som har tændt millioner af stjerner” og ikke mindst hans vielsessalme: ”I blev skabt som mand og kvinde af den samme skaberhånd”. Den salme vælger næsten hvert andet brudepar efterhånden at få sunget til deres bryllup.

Iblandt Johannes Johansens salmer er der en smuk forårs- og sommersalme. Oprindelig er den svensk. K.L. Aastrup var i landflygtighed i Sverige i den sidste del af besættelsen. Han tog salmen med hjem. I hans oversættelse kom den til at hedde: ”Den blide maj med sommergrønt” Jeg har hørt Johannes Johansen nævne K.L. Aastrup som salmedigter i et foredrag. Han var en af dem, der satte pris på Aastrups salmer, og han har åbenbart også følt sig inspireret. I hvert fald er der træk af Aastrups salme i Johannes Johansens gendigtning.
.
Hos ham er salmen kommet til at hedde: ”Det dufter lysegrønt af græs”. Det er en dejlig titel. Vi tænker straks på en gåtur i en grøn mark og duften af sol og sommer:
.
Det dufter lysegrønt af græs

i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs
og reder urtesenge.
Guds sol går ind
i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer.

Johannes Johansen er blevet kaldt en lovsangens digter. Han forstår at få sat ord på glæden og taknemmeligheden ved at være til: Fuglene kappes om at give lyd for at prise skaberkraften. Hvert kim og kryb mærker en livsfryd i sig så høj som Himlens lærker. Kong Salomo i kroningsdragt blegner misundelig over at se blomsterflorets mangfoldighed af farver. Naturens pragt er uforlignelig, fordi den vidner om Guds skaberkraft. Det er ikke kun et stykke naturromantik, salmedigteren præsenterer os for. Troen på Skaberen er med hele vejen.
Til slut kommer Jesus ind i billedet. Jesus er det Ord, som Gud har sendt for at få sine skabninger i tale. Vi mennesker ved, at vi er dødelige, men det er den Opstandne, der skaber liv af døde. Med Ham har vi fået et håb midt i forgængelighedens verden, et håb, der peger frem mod en evig sommer:
.
Ja, Jesus Kristus er det Ord,

der skaber liv af døde,
så ny bliver Himmel, ny bliver jord,
en verden grøn af grøde.
Kom, Jesus, snart
og gør det klart:
den morgenstund, du kommer,
da gryr en evig sommer.
.
Se Tove Styhms tidligere indlæg:

Islams mangel på kvinderettigheder


af sognepræst Tove Styhm Sønderbæk.

Et panel forsvarer islams kvinderettigheder ved et arrangement på Imam Ali Center. Det kunne man læse i Kristeligt Dagblad den 27. juni. Men tror de virkelig, at veloplyste danske kvinder falder for det?! Der er jo ingen kvinderettigheder! Kvinder bliver låst fast af love og regler, der er opfundet af dybt konservative og forstokkede mænd.
.
For lidt mere end 30 år siden skrev jeg en universitetsopgave med titel: ”Kvindens stilling i senjødedommen og i evangelierne”. Mens jeg forberedte mig, gjorde det ondt at læse om, hvordan piger og kvinder var stillet på Jesu tid. Jødiske piger var først deres fars ejendom og senere deres mands ejendom. En søster arvede mindre end en bror, og kvinder var ikke anerkendt som vidner. Der skulle mindst 2 kvinder til, før et vidneudsagn kunne betragtes som troværdigt og gyldigt. Jesus så fuldstændig anderledes på kvinder. Han talte med dem. Han gav sig endda i venskabelig religiøs diskussion med dem, og det var en kvinde, der modtog opstandelsesbudskabet af Herrens egen mund og fulgte befalingen om at bære det tilbage til discipelflokken. Det var uhørt. Det var nærmest revolutionerende. Her 2000 år efter har jødedommen et helt andet syn på kvinder end dengang. Kvinder bærer de samme byrder og har de samme rettigheder. Det har en stor del af kvinder i muslimske lande til gengæld ikke. Der var alt for meget, jeg kunne genkende fra jødedommen på Jesu tid, da jeg læste om panelets holdninger. Kvinder kan f.eks. ikke være vidner, hævdes det, fordi kvinder er styret af deres følelser. Jamen, hvad er der i vejen med de følelser, der måske mest hører til de kvindelige værdier? Er det ikke bedre at tænke med hjerte og følelser end med iskold fornuft?
.
Piger, find jer ikke i at blive undertrykt og ringeagtet, heller ikke I piger fra Herning, som måtte opleve i en sårbarbar eksamenssituation, at en censor ikke ville give jer hånden. Den censor burde omgående fyres fra censorkorpset, men i stedet for bliver der lagt låg på sagen.  Hvor er de gamle feminister henne, tænker jeg hver gang jeg hører om den slags. Selv om jeg aldrig selv har været feminist, forstår jeg ikke den slående tavshed i denne og andre lignende sager. Skal vi bare bøje nakken og lade være med at protestere for pænhedens skyld? Nej, vi skal ikke, uanset om vi bliver kaldt racister eller ej. Et fanatisk mindretal skal ikke diktere flertallets holdning på grund af nogle ældgamle, uhyrlige bestemmelser. Sådan skal det ikke være i Danmark. Det, vi har vundet, skal ikke sættes over styr. Vi skal kæmpe for alle kvinders ligeværd. Danske kvinder og piger, lad jer ikke føre bag lyset af islams forblommede indpakninger. Husk Ham, der altid var på de svages side og ikke ville finde sig i, at kvinder og børn blev jaget væk. ”Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde, for alle er I én i Kristus Jesus”, som der stod i den tidligere oversættelse af galaterbrevet 3,28.
.
De ord bør være gældende i et gammelt kristent land, hvor vi skal holde fast ved, at alle mennesker er Guds ligeværdige skabninger.


 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
 En sommer rig på nåde, maj 2012
 Et glædeligt budskab, november 2012
 Den Stærkestes ja, april 2013
 Påsketanker, marts 2013
Kirkelige vielser i eller uden for kirkens rum, august 2013

webmaster@tissoepastorat.dk

© www.kirkecom.dk