af sognepræst Tove Styhm Sønderbæk.
Et panel forsvarer islams kvinderettigheder ved et arrangement på Imam Ali Center. Det kunne man læse i Kristeligt Dagblad den 27. juni. Men tror de virkelig, at veloplyste danske kvinder falder for det?! Der er jo ingen kvinderettigheder! Kvinder bliver låst fast af love og regler, der er opfundet af dybt konservative og forstokkede mænd.
.
For lidt mere end 30 år siden skrev jeg en universitetsopgave med titel: ”Kvindens stilling i senjødedommen og i evangelierne”. Mens jeg forberedte mig, gjorde det ondt at læse om, hvordan piger og kvinder var stillet på Jesu tid. Jødiske piger var først deres fars ejendom og senere deres mands ejendom. En søster arvede mindre end en bror, og kvinder var ikke anerkendt som vidner. Der skulle mindst 2 kvinder til, før et vidneudsagn kunne betragtes som troværdigt og gyldigt. Jesus så fuldstændig anderledes på kvinder. Han talte med dem. Han gav sig endda i venskabelig religiøs diskussion med dem, og det var en kvinde, der modtog opstandelsesbudskabet af Herrens egen mund og fulgte befalingen om at bære det tilbage til discipelflokken. Det var uhørt. Det var nærmest revolutionerende. Her 2000 år efter har jødedommen et helt andet syn på kvinder end dengang. Kvinder bærer de samme byrder og har de samme rettigheder. Det har en stor del af kvinder i muslimske lande til gengæld ikke. Der var alt for meget, jeg kunne genkende fra jødedommen på Jesu tid, da jeg læste om panelets holdninger. Kvinder kan f.eks. ikke være vidner, hævdes det, fordi kvinder er styret af deres følelser. Jamen, hvad er der i vejen med de følelser, der måske mest hører til de kvindelige værdier? Er det ikke bedre at tænke med hjerte og følelser end med iskold fornuft?
.
Piger, find jer ikke i at blive undertrykt og ringeagtet, heller ikke I piger fra Herning, som måtte opleve i en sårbarbar eksamenssituation, at en censor ikke ville give jer hånden. Den censor burde omgående fyres fra censorkorpset, men i stedet for bliver der lagt låg på sagen. Hvor er de gamle feminister henne, tænker jeg hver gang jeg hører om den slags. Selv om jeg aldrig selv har været feminist, forstår jeg ikke den slående tavshed i denne og andre lignende sager. Skal vi bare bøje nakken og lade være med at protestere for pænhedens skyld? Nej, vi skal ikke, uanset om vi bliver kaldt racister eller ej. Et fanatisk mindretal skal ikke diktere flertallets holdning på grund af nogle ældgamle, uhyrlige bestemmelser. Sådan skal det ikke være i Danmark. Det, vi har vundet, skal ikke sættes over styr. Vi skal kæmpe for alle kvinders ligeværd. Danske kvinder og piger, lad jer ikke føre bag lyset af islams forblommede indpakninger. Husk Ham, der altid var på de svages side og ikke ville finde sig i, at kvinder og børn blev jaget væk. ”Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde, for alle er I én i Kristus Jesus”, som der stod i den tidligere oversættelse af galaterbrevet 3,28.
.
De ord bør være gældende i et gammelt kristent land, hvor vi skal holde fast ved, at alle mennesker er Guds ligeværdige skabninger. |
