| af sognepræst Tove Styhm – maj 2012 . En af de store personligheder faldt væk i februar måned i år: Tidligere biskop i Helsingør Johannes Johansen, som også var en gudsbenådet salmedigter. Der er som regel dybde i det, han har skrevet. Ligesom Grundtvig har han både glæden og smerten med i sine salmer. Johannes Johansen sagde om sig selv, at han ikke hørte til de lyse digtere, alligevel er det nok sådan, vi mest vil huske ham. Tit kaldte han sig blot for en ydmyg skribler, men det yder ham nu ikke retfærdighed. Med tiden er vi kommet til at sætte pris på hans salmer, som f.eks. ”Du, som har tændt millioner af stjerner” og ikke mindst hans vielsessalme: ”I blev skabt som mand og kvinde af den samme skaberhånd”. Den salme vælger næsten hvert andet brudepar efterhånden at få sunget til deres bryllup.  Iblandt Johannes Johansens salmer er der en smuk forårs- og sommersalme. Oprindelig er den svensk. K.L. Aastrup var i landflygtighed i Sverige i den sidste del af besættelsen. Han tog salmen med hjem. I hans oversættelse kom den til at hedde: ”Den blide maj med sommergrønt” Jeg har hørt Johannes Johansen nævne K.L. Aastrup som salmedigter i et foredrag. Han var en af dem, der satte pris på Aastrups salmer, og han har åbenbart også følt sig inspireret. I hvert fald er der træk af Aastrups salme i Johannes Johansens gendigtning. . Hos ham er salmen kommet til at hedde: ”Det dufter lysegrønt af græs”. Det er en dejlig titel. Vi tænker straks på en gåtur i en grøn mark og duften af sol og sommer: . Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer. |
 Johannes Johansen er blevet kaldt en lovsangens digter. Han forstår at få sat ord på glæden og taknemmeligheden ved at være til: Fuglene kappes om at give lyd for at prise skaberkraften. Hvert kim og kryb mærker en livsfryd i sig så høj som Himlens lærker. Kong Salomo i kroningsdragt blegner misundelig over at se blomsterflorets mangfoldighed af farver. Naturens pragt er uforlignelig, fordi den vidner om Guds skaberkraft. Det er ikke kun et stykke naturromantik, salmedigteren præsenterer os for. Troen på Skaberen er med hele vejen. Til slut kommer Jesus ind i billedet. Jesus er det Ord, som Gud har sendt for at få sine skabninger i tale. Vi mennesker ved, at vi er dødelige, men det er den Opstandne, der skaber liv af døde. Med Ham har vi fået et håb midt i forgængelighedens verden, et håb, der peger frem mod en evig sommer: . Ja, Jesus Kristus er det Ord, der skaber liv af døde, så ny bliver Himmel, ny bliver jord, en verden grøn af grøde. Kom, Jesus, snart og gør det klart: den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer. .  |
|||
| Se Tove Styhms tidligere indlæg: | ||||
