Author Archive

Islams mangel på kvinderettigheder


af sognepræst Tove Styhm Sønderbæk.

Et panel forsvarer islams kvinderettigheder ved et arrangement på Imam Ali Center. Det kunne man læse i Kristeligt Dagblad den 27. juni. Men tror de virkelig, at veloplyste danske kvinder falder for det?! Der er jo ingen kvinderettigheder! Kvinder bliver låst fast af love og regler, der er opfundet af dybt konservative og forstokkede mænd.
.
For lidt mere end 30 år siden skrev jeg en universitetsopgave med titel: ”Kvindens stilling i senjødedommen og i evangelierne”. Mens jeg forberedte mig, gjorde det ondt at læse om, hvordan piger og kvinder var stillet på Jesu tid. Jødiske piger var først deres fars ejendom og senere deres mands ejendom. En søster arvede mindre end en bror, og kvinder var ikke anerkendt som vidner. Der skulle mindst 2 kvinder til, før et vidneudsagn kunne betragtes som troværdigt og gyldigt. Jesus så fuldstændig anderledes på kvinder. Han talte med dem. Han gav sig endda i venskabelig religiøs diskussion med dem, og det var en kvinde, der modtog opstandelsesbudskabet af Herrens egen mund og fulgte befalingen om at bære det tilbage til discipelflokken. Det var uhørt. Det var nærmest revolutionerende. Her 2000 år efter har jødedommen et helt andet syn på kvinder end dengang. Kvinder bærer de samme byrder og har de samme rettigheder. Det har en stor del af kvinder i muslimske lande til gengæld ikke. Der var alt for meget, jeg kunne genkende fra jødedommen på Jesu tid, da jeg læste om panelets holdninger. Kvinder kan f.eks. ikke være vidner, hævdes det, fordi kvinder er styret af deres følelser. Jamen, hvad er der i vejen med de følelser, der måske mest hører til de kvindelige værdier? Er det ikke bedre at tænke med hjerte og følelser end med iskold fornuft?
.
Piger, find jer ikke i at blive undertrykt og ringeagtet, heller ikke I piger fra Herning, som måtte opleve i en sårbarbar eksamenssituation, at en censor ikke ville give jer hånden. Den censor burde omgående fyres fra censorkorpset, men i stedet for bliver der lagt låg på sagen.  Hvor er de gamle feminister henne, tænker jeg hver gang jeg hører om den slags. Selv om jeg aldrig selv har været feminist, forstår jeg ikke den slående tavshed i denne og andre lignende sager. Skal vi bare bøje nakken og lade være med at protestere for pænhedens skyld? Nej, vi skal ikke, uanset om vi bliver kaldt racister eller ej. Et fanatisk mindretal skal ikke diktere flertallets holdning på grund af nogle ældgamle, uhyrlige bestemmelser. Sådan skal det ikke være i Danmark. Det, vi har vundet, skal ikke sættes over styr. Vi skal kæmpe for alle kvinders ligeværd. Danske kvinder og piger, lad jer ikke føre bag lyset af islams forblommede indpakninger. Husk Ham, der altid var på de svages side og ikke ville finde sig i, at kvinder og børn blev jaget væk. ”Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde, for alle er I én i Kristus Jesus”, som der stod i den tidligere oversættelse af galaterbrevet 3,28.
.
De ord bør være gældende i et gammelt kristent land, hvor vi skal holde fast ved, at alle mennesker er Guds ligeværdige skabninger.


 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
 En sommer rig på nåde, maj 2012
 Et glædeligt budskab, november 2012
 Den Stærkestes ja, april 2013
 Påsketanker, marts 2013
Kirkelige vielser i eller uden for kirkens rum, august 2013

Gik du forgæves til din lokale sognekirke 2. pinsedag ?
– så var det fordi præsten var rykket udensogns – til amfi-scenen i Bregninge

2. pinsedag 2013 holdt Kalundborg Provsti den årlige fællesgudstjeneste på Amfi Vestsjællands imponerende amfi-scene, og ikke mindre end 350 benyttede sig i år af muligheden for at opleve en anderledes gudstjeneste på denne dejlige forårsdag.
Det er 3. gang der holdes friluftsgudstjeneste på amfi-scenen, og de 16 præster, musikere og kor som medvirkede, formåede endnu en gang at “trække fuldt hus”.

 

Kirkebøssen gik også rundt og der blev indsamlet 1.840 kr.  til Folkekirkens Nødhjælp – en god gave til et godt formål.

 

Kulturforening Amfi Vestsjælland havde åbne kiosken så man kunne købe vand, kaffe og pølser og mange “kirkegængere” havde taget picnic-kurven med for at nyde frokost i det grønne efter gudstjenesten.

Sognepræst Christina Morsing, Bregninge,
bød velkommen til gudstjenesten
på amfi-scenen.

 

 

 

Bregninge-Bjergsted-Alleshave menighedsråd ejer
området hvor amfi-scenen er anlagt. Menighedsrådet har
desuden ydet afgørende økonomisk støtte, som har gjort
det muligt at realisere planerne om et Amfi Vestsjælland.

Amfi-scenen blev indviet i 2010.

Fotos: Viggo K. Pedersen

Konfirmation 2014

Sæby Kirke, den 27. april 2014 kl. 10.30

Lea Hallebye-Hansen
Alberte Steengaard Hemmingsen
Annette Kærgård Jensen
Signe Louise Jensen
Signe Madsen
Alice Natacha Offersen
Cecillie Kristine Clarck Danstrup Petersen
Marcus Krogsgaard Rendtorff
Mads Møllegård Skou
Mikkel Skovlund

 

Buerup Kirke, den 11. maj 2014 kl. 10.30

Clara Kaas Nielsen
Christian Sebastian Deleuran
Mikkel Ingvar Johansen
Jeppe Viktor Petersen
William Oscar Vagn-Jensen

 

Høstgudstjeneste i Buerup

Spejderne, børnekoret og en smuk pyntet kirke
— det var nogle af ingredienserne ved en festlig høstgudstjeneste i Buerup Kirke.

Efter gudstjenesten bød menighedsrådet på kirkekaffe med snitter, æblejuice og pølser med brød til børnene – og traditionen tro blev der holdt auktion, og hammerslagene indbragte i år 1.000 kr. til gode formål.


Tak til alle fremmødte, for den store opbakning.

Efter høstgudstjenesten, blev der holdt høstoffer-auktion i sognehuset. Auktionen var som sædvanlig livlig, og de mange grøntsager, blomster og frugter indbragt  1.000 kr. til gode formål.

“30 kg kartofler – må vi få et bud”

fotos: Jens Andersen

Konfirmander på udflugt

Onsdag den 13. juni var konfirmanderne fra Buerup, Sæby-Hallenslev og Reerslev på den årlige konfirmandudflugt.

 

Det blev en vellykket tur. Første stop var Københavns Domkirke. Det var den samme guide som sidste år. Hun har selv 3 teenagebørn, så hun er god til at have med den aldersgruppe at gøre. Hun fortæller om Thorvaldsens Kristus-figur og om døbefonten, der er formet som en muslingeskal og bæres af en engel. Det var den, der måtte flyttes til side ved Marys og Frederiks bryllup for at få plads til Marys lange slæb. Det er også en oplevelse at se ruinerne af den gamle kirke fra 1300-tallet og resterne af de fine gamle gravsten. Men højdepunktet for konfirmanderne er at komme op i tårnet og kigge ud over de mange spir og tage. Der er en fantastisk udsigt.

 
Madpakkerne blev spist ved Langelinje, og næste stop var Mindelunden i Ryvangen, hvor størstedelen af de henrettede modstandsfolk ligger begravet. På det tidspunkt var enkelte af konfirmanderne ved at være trætte. De var parate til at tage direkte i Tivoli. Men det var sådan en fin guide i Mindelunden. Han var en virkelig god fortæller. Han kunne så mange historier om modstandskampen. Han havde kendt flere af modstandsfolkene, og han kunne bl.a. vise, hvor ”Flammen” og ”Citronen” lå begravet. Det gjorde indtryk på flokken. Der blev hurtigt stille, mens han fortalte.

 
Sidste stop var Tivoli. Vejret var heldigvis med os. Vi slap for regnvejr. Der var solskin det meste af tiden, og konfirmanderne fik nogle dejlige timer på egen hånd.
Turen blev overstået uden uheld, og vi glæder os allerede til næste år.

Tove Styhm / 13.06.2012

Fotos: Jens Andersen

Dagsorden og referater

Dagsorden:

 

Referat:

05.03.2024

10.01.2024

23.11.2023

11.10.2023

17.08.2023

22.06.2023

11.05.2023

02.03.2023

18.01.2023

16.11.2022

05.10.2022

25.08.2022

12.05.2022

10.03.2022

13.01.2022

27.11.2021

04.11.2021

30.09.2021

26.08.2021

03.06.2021

06.05.2021

25.03.2021

05.11.2020

15.09.2020

03.09.2020

09.06.2020

05.03.2020

09.01.2020

14.11.2019

09.10.2019

05.09.2019

31.07.2019

18.06.2019

15.05.2019

04.04.2019

07.03.2019

31.01.2019

03.01.2019

02.11.2018

26.09.2018

23.08.2018

15.05.2018

26.04.2018

15.04.2018

01.03.2018

01.02.2018

 

 

 

webmaster@tissoepastorat.dk

© www.kirkecom.dk