Hvis I får et barn, ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I indgive en omsorgs- og ansvarserklæring til præsten eller kordegnen i det sogn, hvor i bor.Gå ind på www.borger.dk  tast faderskab og følg vejledningen. 

N.B. Husk at: Omsorgs- og ansvarserklæringen skal indgives inden 14 dage efter barnets fødsel.

Hvis der går over 14 dage, kan præsten eller kordegnen ikke behandle sagen. Sagen vil så blive videresendt til Statsforvaltningen.

Men Statsforvaltningen arbejder desværre ikke så hurtigt, som vi gør i kirkerne. Det kan vare et par måneder, før den fælles forældremyndighed er på plads, og det er et problem, hvis barnet skal døbes eller navngives og have sin fars navn.

Derfor er rådet, at I går vejen over præsten eller kordegnen i det sogn, hvor I bor. Vi skal betjene jer, uanset om I er medlemmer eller ej. og det gør vi gerne, for det er vores arbejde.

Gå ind på www.borger.dk og følg vejledningen.Fra 1. januar 2014 koster det et gebyr på 500 kroner at skifte navn. 

Navneændring på bryllupsdagen:

Gå ind på www.borger.dk og følg vejledningen.

Navneændring på bryllupsdagen er gratis, hvis brudeparret vælger at få fælles efternavn efter vielsen.

Uanset om I skal vies i kirken eller på rådhuset, er det præsten eller kordegnen, der ordner navneændringen og sender den videre til rette myndigheder.

Efter aftale med skolen fortsætter vi som hidtil i konfirmandlokalet i Sæby, så undervisningen begynder: Tirsdag den 16. september kl. 8.00.

Høng Skole vil ikke længere afgive eleverne i skoletiden, så efter aftale med skolen bliver konfirmandundervisningen lagt: Tirsdag kl. 14.00.Der afgår en bus fra Høng mod Sæby kl. 13.55.

Vi 4 præster fra den gamle Høng Kommune har aftalt at holde en fælles konfirmandindskrivning før sommerferien, fordi det er uafklaret, hvordan konfirmanderne skal fordeles.Alle konfirmander vil ikke kunne gå til undervisning i Finderup. Erfaringerne fra det forløbne år viser, at konfirmandholdene bliver for store. Der er ikke plads i undervisningslokalerne og slet ikke i Finderup Kirke på konfirmationsdagen. Konfirmander, der bor i Høng, vil have førsteret til at gå til konfirmandundervisning i Finderup. Resten af konfirmanderne skal gå til undervisning i det sogn, hvor de bor.

I vil få brev om, hvornår der bliver holdt en fælles indskrivning, og ved indskrivningen vil I få meddelelse om, hvilken dato undervisningen starter.

Resultatet blev 5 flotte og farvestrålende billeder med Maria og Josef, barnet i krybben, får og kameler, engle og stjerner, som er nu hængt op og kan ses i Sæby Kirke.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Julen er for mig den største højtid, fordi det var i julen, det hele begyndte.
Evangeliet om Jesus Kristus når sit klimaks til påske, men uden jul ville der ikke være nogen påske. Lys og gran og nisser er såmænd hyggeligt nok, hvis det ikke tager overhånd. Men julens afgørende budskab er, at Guds egen Søn blev kød og blod på vores jord.
Jeg tror på, at det har en betydning for moderne mennesker, ellers ville de ikke strømme i kirke juleaften overalt i landet. Der er brug for en pause i hverdagens stress og jag. Der er en længsel efter en dybde, som kun kan findes i kirkens rum, og juleaften er det tilladt at gå i kirke uden at risikere, at ens omgivelser rynker på næsen.

I kirken vil vi allerhelst synge de julesalmer, vi har kendt, fra vi var børn, men der findes også mange gode sange i juletiden, både gamle og nye.
Julen varer jo egentlig fra juledags morgen til hellig tre konger. Den opfattelse kan vi bare ikke komme igennem med mere.  Juletiden i vore dage er tiden fra 1. december til juleaften. Sådan vil forretningerne have det, ellers sælger de ikke nok, og sådan er det blevet. Vi kan lige så godt overgive os og få del i hyggen.En af de sange, vi hører op mod jul, er oprindelig norsk. Derfor er den først blevet sunget af Oslo Gospel Choir. Den norske tekst er skrevet af præsten og salmedigteren Eivind Skeie. Melodien er iørefaldende, og teksten er smuk, så selvfølgelig er den dukket op i en dansk udgave for nogle få år siden. Det er bl.a. Stig Rossen og Simone, der har indsunget den, og den dukker med garanti op til jul igen i år:

Nu i den hellige time
står vi i stjerneskær
og hører klokkerne kime
for nu er julen her.

Omkvæd:
Englene synger højt i kor
synger om fred på vor jord
Verden var aldrig helt forladt
en stjerne skinner i nat

En nyfødt kærlighed sover
nu er Guds Himmel nær
vor lange vandring er ovre
stjernen er standset her
Englene synger …

Se, Himlen ligger og hviler
på jordens gule strå.
Vi står ved krybben og smiler
for vi er fremme nu
Englene synger …

Her kan vi drømme om den fred
som vi skal eje engang
for dette barn har Himlen med
og jorden fyldes med sang
Englene synger …

(Eivind Skeie/Tore W. Aas)

Til Alle helgens gudstjenesten er det skik, at vi læser navnene op på de døde i vores sogne i årets løb.
Vi har gudskelov kun haft ganske få dødsfald i år. Men Alle helgens søndag er jo en dag, hvor vi alle sammen mindes dem, vi har mistet i årets løb. Vi tænker på dem med varme og kærlighed, og vi takker, fordi vi har haft dem iblandt os.

Engang var holdningen, at vi mennesker hurtigst muligt skulle videre, hvis vi havde mistet en af vores nærmeste. Tøjet skulle fjernes fra klædeskabet, og det kunne være en god ide at flytte væk fra det fælles hjem. Vi skulle ikke fortabe os i minderne. Vi måtte ikke glemme de levende for de døde.
I dag blæser der heldigvis anderledes vinde. Det er godt, for det er jo unaturligt at kappe båndene til en stor del af ens fortid. Det skal vi ikke. Hjertebåndene skal have lov til at bestå. Vi bærer de døde med os. Vi gemmer dem i vores hjerter, og det er, som det skal være.

”Der er hjertebånd, der ikke kan briste” skriver sognepræst Lise Trap i sin bog: ”Hjertebånd − at leve med sine døde”.

Man kan altså bære den døde med sig, og man kan holde fast ved den dødes betydning, samtidig med at man lever i verden med de levende.  Det har mange sørgende vidst. Nu er det blevet lettere at sige det højt, fordi teoretikerne er nået frem til det samme.

De døde gjorde netop vores liv til vores liv og var med til at gøre os til dem, vi er. De fik os til at høre til i livet – hér, hvor vi stadig er. Ligesom da de levede, er de en del af os. ”Vi lever med dem, vi elsker, og det gør vi, hvad enten de er døde eller levende”, kan vi læse i hendes bog, og den kan absolut anbefales til sørgende.

Tove Styhm Sønderbæk

Den grund Du har i dåben lagt,
Dit stærke ja til svage,
bekræfter Du skal stå ved magt
i dag og alle dage.

Sådan står der i en af de salmer, vi skal synge til jeres konfirmation. Salmedigteren Johannes Johansen skrev den, mens han var præst på Thurø, fordi hans konfirmander foreslog, at han skulle skrive en konfirmationssalme, de kunne synge til deres fest i kirken.
Det allervigtigste i salmen er vers 5, for her bliver I mindet om, at det er Gud, der er fundamentet under jeres liv. Konfirmationen er en bekræftelse af dåben, men hvem er det, der bekræfter, at dåben skal stå ved magt? I siger jeres fælles ja. Jeres ja kan bare ikke stå alene. I må have Guds ja med jer som den vigtigste halvdel. Det første officielle møde mellem Gud og mennesker sker ved dåben. Her lyder ordene, hvor den stærkeste siger ja til det lille menneskebarn, og Han fortryder aldrig sine løfter. Vi mennesker kan løbe fra vores løfter. Vores tro kan være stærk eller svag, og indimellem kan den være helt forsvundet, men det gør ingenting, hvis blot Gud bliver ved med at tro på os, og det gør Han.

I kender ikke jeres fremtid. I aner ikke, hvordan alting ser ud, når I bliver voksne og skal hjemmefra for at prøve jeres vinger af. Men I skal huske, at jeres Himmelske Fader tror på jer, hvad der end sker. Hans ja står ved magt i dag og alle dage.

Tak for nogle hyggelige timer.

Kærlig hilsen fra Tove