Author Archive

Konfirmation 2014

Konfirmation i Buerup Kirke, 11. maj 2014
 
 foto: Viggo K. Pedersen

 

Digital selvbetjening

Hvis du/I har en computer er det bedste råd at gå ind på siden www.borger.dk
Her er en fantastik god og udførlig vejledning.
Den 1. februar 2014 trådte loven om obligatorisk digital selvbetjening i kraft
Det betyder, at en anmeldelse om navneændring ved vielse, navneændring, navngivning og anmeldelse om faderskab (ansvars & omsorgserklæring), som udgangspunkt skal afgives gennem digital selvbetjening ved hjælp af NemID på www.borger.dk
Omsorgs- og ansvarserklæring:

Hvis I får et barn, ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I indgive en omsorgs- og ansvarserklæring til præsten eller kordegnen i det sogn, hvor i bor.Gå ind på www.borger.dk  tast faderskab og følg vejledningen. 

N.B. Husk at: Omsorgs- og ansvarserklæringen skal indgives inden 14 dage efter barnets fødsel.

Hvis der går over 14 dage, kan præsten eller kordegnen ikke behandle sagen. Sagen vil så blive videresendt til Statsforvaltningen.

Men Statsforvaltningen arbejder desværre ikke så hurtigt, som vi gør i kirkerne. Det kan vare et par måneder, før den fælles forældremyndighed er på plads, og det er et problem, hvis barnet skal døbes eller navngives og have sin fars navn.

Derfor er rådet, at I går vejen over præsten eller kordegnen i det sogn, hvor I bor. Vi skal betjene jer, uanset om I er medlemmer eller ej. og det gør vi gerne, for det er vores arbejde.

 

Navneændring:

Gå ind på www.borger.dk og følg vejledningen.Fra 1. januar 2014 koster det et gebyr på 500 kroner at skifte navn. 

Navneændring på bryllupsdagen:

Gå ind på www.borger.dk og følg vejledningen.

Navneændring på bryllupsdagen er gratis, hvis brudeparret vælger at få fælles efternavn efter vielsen.

Uanset om I skal vies i kirken eller på rådhuset, er det præsten eller kordegnen, der ordner navneændringen og sender den videre til rette myndigheder.

Konfirmandundervisningen


Nyt om konfirmandundervisningen efteråret 2014


Elever fra Sæby-Hallenslev Friskole 

Efter aftale med skolen fortsætter vi som hidtil i konfirmandlokalet i Sæby, så undervisningen begynder: Tirsdag den 16. september kl. 8.00.

Elever fra Høng Skole 

Høng Skole vil ikke længere afgive eleverne i skoletiden, så efter aftale med skolen bliver konfirmandundervisningen lagt: Tirsdag kl. 14.00.Der afgår en bus fra Høng mod Sæby kl. 13.55.

Konfirmandindskrivning 

Vi 4 præster fra den gamle Høng Kommune har aftalt at holde en fælles konfirmandindskrivning før sommerferien, fordi det er uafklaret, hvordan konfirmanderne skal fordeles.Alle konfirmander vil ikke kunne gå til undervisning i Finderup. Erfaringerne fra det forløbne år viser, at konfirmandholdene bliver for store. Der er ikke plads i undervisningslokalerne og slet ikke i Finderup Kirke på konfirmationsdagen. Konfirmander, der bor i Høng, vil have førsteret til at gå til konfirmandundervisning i Finderup. Resten af konfirmanderne skal gå til undervisning i det sogn, hvor de bor.

 

I vil få brev om, hvornår der bliver holdt en fælles indskrivning, og ved indskrivningen vil I få meddelelse om, hvilken dato undervisningen starter.

 

Betlehemsbilleder

Ved juleafslutning med Sæby-Hallenslev Friskole, kom Tove Styhm til at nævne, at vi manglede noget om Jesu fødsel.
Senere ringede lærer Pia Bilenberg, og fortalte at hendes 3. klasse gerne ville lave nogle billeder om Betlehems-fortællingen.

Resultatet blev 5 flotte og farvestrålende billeder med Maria og Josef, barnet i krybben, får og kameler, engle og stjerner, som er nu hængt op og kan ses i Sæby Kirke.

foto: Ellen Margrethe Jehg

Julens barn har Himlen med

Tove Styhm Sønderbæk

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Julen er for mig den største højtid, fordi det var i julen, det hele begyndte.
Evangeliet om Jesus Kristus når sit klimaks til påske, men uden jul ville der ikke være nogen påske. Lys og gran og nisser er såmænd hyggeligt nok, hvis det ikke tager overhånd. Men julens afgørende budskab er, at Guds egen Søn blev kød og blod på vores jord.
Jeg tror på, at det har en betydning for moderne mennesker, ellers ville de ikke strømme i kirke juleaften overalt i landet. Der er brug for en pause i hverdagens stress og jag. Der er en længsel efter en dybde, som kun kan findes i kirkens rum, og juleaften er det tilladt at gå i kirke uden at risikere, at ens omgivelser rynker på næsen.

I kirken vil vi allerhelst synge de julesalmer, vi har kendt, fra vi var børn, men der findes også mange gode sange i juletiden, både gamle og nye.
Julen varer jo egentlig fra juledags morgen til hellig tre konger. Den opfattelse kan vi bare ikke komme igennem med mere.  Juletiden i vore dage er tiden fra 1. december til juleaften. Sådan vil forretningerne have det, ellers sælger de ikke nok, og sådan er det blevet. Vi kan lige så godt overgive os og få del i hyggen.En af de sange, vi hører op mod jul, er oprindelig norsk. Derfor er den først blevet sunget af Oslo Gospel Choir. Den norske tekst er skrevet af præsten og salmedigteren Eivind Skeie. Melodien er iørefaldende, og teksten er smuk, så selvfølgelig er den dukket op i en dansk udgave for nogle få år siden. Det er bl.a. Stig Rossen og Simone, der har indsunget den, og den dukker med garanti op til jul igen i år:

Nu i den hellige time
står vi i stjerneskær
og hører klokkerne kime
for nu er julen her.

Omkvæd:
Englene synger højt i kor
synger om fred på vor jord
Verden var aldrig helt forladt
en stjerne skinner i nat

En nyfødt kærlighed sover
nu er Guds Himmel nær
vor lange vandring er ovre
stjernen er standset her
Englene synger …

Se, Himlen ligger og hviler
på jordens gule strå.
Vi står ved krybben og smiler
for vi er fremme nu
Englene synger …

Her kan vi drømme om den fred
som vi skal eje engang
for dette barn har Himlen med
og jorden fyldes med sang
Englene synger …

(Eivind Skeie/Tore W. Aas)

 

 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
At leve med sine døde, november 2013
Islams mangel på kvinderettigheder, juli 2013
En sommer rig på nåde, maj 2012
Et glædeligt budskab, november 2012
Den Stærkestes ja, april 2013
Påsketanker, marts 2013
Kirkelige vielser i eller uden for kirkens rum, august 2013

At leve med sine døde

af sognepræst Tove Styhm Sønderbæk

Til Alle helgens gudstjenesten er det skik, at vi læser navnene op på de døde i vores sogne i årets løb.
Vi har gudskelov kun haft ganske få dødsfald i år. Men Alle helgens søndag er jo en dag, hvor vi alle sammen mindes dem, vi har mistet i årets løb. Vi tænker på dem med varme og kærlighed, og vi takker, fordi vi har haft dem iblandt os.

Engang var holdningen, at vi mennesker hurtigst muligt skulle videre, hvis vi havde mistet en af vores nærmeste. Tøjet skulle fjernes fra klædeskabet, og det kunne være en god ide at flytte væk fra det fælles hjem. Vi skulle ikke fortabe os i minderne. Vi måtte ikke glemme de levende for de døde.
I dag blæser der heldigvis anderledes vinde. Det er godt, for det er jo unaturligt at kappe båndene til en stor del af ens fortid. Det skal vi ikke. Hjertebåndene skal have lov til at bestå. Vi bærer de døde med os. Vi gemmer dem i vores hjerter, og det er, som det skal være.

”Der er hjertebånd, der ikke kan briste” skriver sognepræst Lise Trap i sin bog: ”Hjertebånd − at leve med sine døde”.

Man kan altså bære den døde med sig, og man kan holde fast ved den dødes betydning, samtidig med at man lever i verden med de levende.  Det har mange sørgende vidst. Nu er det blevet lettere at sige det højt, fordi teoretikerne er nået frem til det samme.

De døde gjorde netop vores liv til vores liv og var med til at gøre os til dem, vi er. De fik os til at høre til i livet – hér, hvor vi stadig er. Ligesom da de levede, er de en del af os. ”Vi lever med dem, vi elsker, og det gør vi, hvad enten de er døde eller levende”, kan vi læse i hendes bog, og den kan absolut anbefales til sørgende.

 


 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
Islams mangel på kvinderettigheder, juli 2013
 En sommer rig på nåde, maj 2012
 Et glædeligt budskab, november 2012
 Den Stærkestes ja, april 2013
 Påsketanker, marts 2013
Kirkelige vielser i eller uden for kirkens rum, august 2013

Kirkelige vielser i eller uden for kirkens rum?

.
Mange brudepar i vores dage vil gerne iscenesætte deres bryllup. Deres bryllup skal være anderledes end alle de andres, og hvis man kunne lokke præsten til at foretage en romantisk vielse i haven, ved Tissø, i en gummibåd under Farøbroen, på toppen af Storebæltsbroen eller i en flyvemaskine, ville det være fedt! Det var Helle Poulsen, nuværende sognepræst i Vejlø, der som ung præst blev spurgt, om hun ville vie et par i en gummibåd under Farøbroen. Efter at have rådført sig med sin biskop sagde hun nej. Hun står fast på, at kirkelige vielser foregår i kirken. ”Vi lever i en tid, hvor vi sætter alt i scene for at overgå hinanden. Jeg vil ikke være statist i en event”, siger Helle Poulsen.
.
Den tidligere Biskop i Roskilde Stift, Jan Lindhardt var heller ikke til at rokke. Han kunne på mange punkter virke meget moderne, men i hans tid kunne der ikke gives tilladelse til vielser uden for kirken.
.
I dag har Biskopperne givet deres tilladelse til vielser uden for kirkens rum, ikke overalt, men på udvalgte steder. Alligevel er jeg enig med Helle Poulsen. Det kan gå hen og blive fuldstændig uoverskueligt og useriøst, hvis vi begynder at sige ja til den slags vielser. Ingen kommer til at se mig foretage en vielse på en strandbred og med bare tæer!
.
Hvad så, hvis brud eller brudgom er ramt af alvorlig sygdom og ikke kan gå den lange gang op ad et kirkegulv? Vil de så slet ikke kunne blive viet i deres hjem eller i deres have? Jo, men det kunne de også efter den gamle lov.  Ingen præster ville sige nej til et oprigtigt ønske fra et brudepar om at blive gift, hvis alvorlig sygdom er en hindring for et bryllup i kirkens rum. Det er så ikke en kirkelig vielse, men hvis præsten er tro mod den kristne forkyndelse, kan det sagtens blive en kristen vielse.
.
Jamen er præsten ikke til for folk? Jo, til en vis grænse. Det hjælper bare ikke at lokke præsten uden for kirken og påstå, at det stadigvæk er en kirkelig vielse, for præsten er ikke kirken. Der skal andet og mere til. Jeg synes, vi skal lægge vægt på den højtid, der er i vores kirker. I kirken føler vi, at vi er på hellig grund, som der står i en af vores salmer. I kirken mærker vi ærefrygten for det, der er større end os og vores. Her kan vi ikke sætte os selv og hinanden i scene, for her er vi ikke hovedpersoner. En kirkelig vielse foregår i kirken. En vielse uden for kirkens mure er ikke en kirkelig vielse og bliver det aldrig nogensinde.

 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
 En sommer rig på nåde, maj 2012
 Et glædeligt budskab, november 2012
 Den Stærkestes ja, april 2013
 Påsketanker, marts 2013

Påsketanker

Uanset hvor meget vi holder af julen, er det påsken, der er kirkens største højtid, for i påsken viser Guds herlighed sig i al sin kraft. Vi hører i evangelierne, at ondskabens kræfter rotter sig sammen. De vil Jesus til livs. Han er blevet for farlig. Han har for mange tilhængere. Jesus bliver også arresteret i Getsemane Have skærtorsdag aften, og langfredag bliver Han korsfæstet. Korsfæstelse var de romerske magthaveres henrettelsesmetode. Det ligner det værste barbari, når vi ser det, f.eks. i filmen om slaveoprøreren ”Spartacus”, og det må have været en frygtelig måde at dø på.
Men Jesus er Guds kærlighed i menneskeskikkelse. Klippegraven, hvor Han bliver lagt, kan ikke holde Ham fanget. Han står op af graven påskemorgen sammen med påskesolens lys. Påskemorgen svarer Han til det navn, Han fik i julen. Han var virkelig solopgangen fra det høje. Kærligheden var og er stærkere end døden. Jesus er gået forud for os, og Han har lovet at sætte en plads af til os i sin Himmelske Faders Hus.Det er vores håb, når vi sidder ved en kiste, at der vil blive taget vare på vores døde, og at livet er evigt hos Gud. Vi må stole på, at der er noget godt i vente. Vi må turde tro på, at glæden engang vil overvinde sorgen. Vi er ikke blot tilfældige eksistenser. Nej, vi er skabninger, villet af Ham. Derfor må vi klynge os til forvisningen om, at vi falder i den Almægtiges levende hænder, når vores tid kommer.

Tove Styhm Sønderbæk


 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
 En sommer rig på nåde, maj 2012
 Et glædeligt budskab, november 2012
 Den Stærkestes ja, april 2013

Den Stærkestes ja

En hilsen til årets konfirmander

 

Den grund Du har i dåben lagt,
Dit stærke ja til svage,
bekræfter Du skal stå ved magt
i dag og alle dage.

Sådan står der i en af de salmer, vi skal synge til jeres konfirmation. Salmedigteren Johannes Johansen skrev den, mens han var præst på Thurø, fordi hans konfirmander foreslog, at han skulle skrive en konfirmationssalme, de kunne synge til deres fest i kirken.
Det allervigtigste i salmen er vers 5, for her bliver I mindet om, at det er Gud, der er fundamentet under jeres liv. Konfirmationen er en bekræftelse af dåben, men hvem er det, der bekræfter, at dåben skal stå ved magt? I siger jeres fælles ja. Jeres ja kan bare ikke stå alene. I må have Guds ja med jer som den vigtigste halvdel. Det første officielle møde mellem Gud og mennesker sker ved dåben. Her lyder ordene, hvor den stærkeste siger ja til det lille menneskebarn, og Han fortryder aldrig sine løfter. Vi mennesker kan løbe fra vores løfter. Vores tro kan være stærk eller svag, og indimellem kan den være helt forsvundet, men det gør ingenting, hvis blot Gud bliver ved med at tro på os, og det gør Han.

I kender ikke jeres fremtid. I aner ikke, hvordan alting ser ud, når I bliver voksne og skal hjemmefra for at prøve jeres vinger af. Men I skal huske, at jeres Himmelske Fader tror på jer, hvad der end sker. Hans ja står ved magt i dag og alle dage.

Tak for nogle hyggelige timer.

Kærlig hilsen fra Tove


 

Se Tove Styhms tidligere indlæg:
 En sommer rig på nåde, maj 2012
 Et glædeligt budskab, november 2012

En sommer rig på nåde

af sognepræst Tove Styhm – maj 2012
.
En af de store personligheder faldt væk i februar måned i år: Tidligere biskop i Helsingør Johannes Johansen, som også var en gudsbenådet salmedigter. Der er som regel dybde i det, han har skrevet. Ligesom Grundtvig har han både glæden og smerten med i sine salmer. Johannes Johansen sagde om sig selv, at han ikke hørte til de lyse digtere, alligevel er det nok sådan, vi mest vil huske ham. Tit kaldte han sig blot for en ydmyg skribler, men det yder ham nu ikke retfærdighed. Med tiden er vi kommet til at sætte pris på hans salmer, som f.eks. ”Du, som har tændt millioner af stjerner” og ikke mindst hans vielsessalme: ”I blev skabt som mand og kvinde af den samme skaberhånd”. Den salme vælger næsten hvert andet brudepar efterhånden at få sunget til deres bryllup.

Iblandt Johannes Johansens salmer er der en smuk forårs- og sommersalme. Oprindelig er den svensk. K.L. Aastrup var i landflygtighed i Sverige i den sidste del af besættelsen. Han tog salmen med hjem. I hans oversættelse kom den til at hedde: ”Den blide maj med sommergrønt” Jeg har hørt Johannes Johansen nævne K.L. Aastrup som salmedigter i et foredrag. Han var en af dem, der satte pris på Aastrups salmer, og han har åbenbart også følt sig inspireret. I hvert fald er der træk af Aastrups salme i Johannes Johansens gendigtning.
.
Hos ham er salmen kommet til at hedde: ”Det dufter lysegrønt af græs”. Det er en dejlig titel. Vi tænker straks på en gåtur i en grøn mark og duften af sol og sommer:
.
Det dufter lysegrønt af græs

i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs
og reder urtesenge.
Guds sol går ind
i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer.

Johannes Johansen er blevet kaldt en lovsangens digter. Han forstår at få sat ord på glæden og taknemmeligheden ved at være til: Fuglene kappes om at give lyd for at prise skaberkraften. Hvert kim og kryb mærker en livsfryd i sig så høj som Himlens lærker. Kong Salomo i kroningsdragt blegner misundelig over at se blomsterflorets mangfoldighed af farver. Naturens pragt er uforlignelig, fordi den vidner om Guds skaberkraft. Det er ikke kun et stykke naturromantik, salmedigteren præsenterer os for. Troen på Skaberen er med hele vejen.
Til slut kommer Jesus ind i billedet. Jesus er det Ord, som Gud har sendt for at få sine skabninger i tale. Vi mennesker ved, at vi er dødelige, men det er den Opstandne, der skaber liv af døde. Med Ham har vi fået et håb midt i forgængelighedens verden, et håb, der peger frem mod en evig sommer:
.
Ja, Jesus Kristus er det Ord,

der skaber liv af døde,
så ny bliver Himmel, ny bliver jord,
en verden grøn af grøde.
Kom, Jesus, snart
og gør det klart:
den morgenstund, du kommer,
da gryr en evig sommer.
.
Se Tove Styhms tidligere indlæg:

webmaster@tissoepastorat.dk

© www.kirkecom.dk